- Akutservice
- Serviceaftale, forebyggende service
- Fuld serviceaftale
- Lånefryser, aftale
- Dokumenteret kvalificering - IQ og OQ
- Sporbar kalibrering
- Installation
- Uddannelse i brugen af udstyret
Ring til vores kontor og få en snak om service! 44 91 10 07
Service & Support
Hos A/S Ninolab tilbyder vi en mængde servicerelaterede ydelser & support, således du får størst muligt udbytte og glæde af dit køb mange år frem.
Vores Service & Support – Din hjælpende hånd
Vi har eget serviceteam – vores serviceafdeling i Danmark består af 7 serviceteknikere,1 servicekoordinator & servicechefen – Et team på 9 står klar til at hjælpe dig. Derudover har vi 14 teknikere hos AB Ninolab i Sverige som back-up, så ekstra hjælp og ekspertise er altid i nærheden, når du har brug for det.
Ninolab’s serviceteknikere er GMP-uddannede
Vores serviceteknikere har gennemgået uddannelse i GMP. GMP stiller krav til total sporbarhed og uddannelsen er din garanti for at Ninolab, til en hver tid, efterlever de kvalitetskrav som stilles til os, både som leverandør og som serviceorganisation. Vores mål er, at du som kunde kan føle dig tryg når du køber produkter og serviceydelser hos Ninolab.
Reservedele
Reservedele hentes med hurtig leverance fra eget lager i Solrød Strand, vores lagre i Sverige, eller direkte fra producenten. Vi garanterer levering af reservedele i minimum 10 år efter køb af nyt udstyr.
Udover almindelig vedligeholds-service og reparation tilbyder også følgende:
- Akutservice & reparation
- Fast serviceaftale med forebyggende service
- Fuld serviceaftale
- Lånefryser efter aftale
- Dokumenteret kvalificering – IQ & OQ
- Sporbar kalibrering
- Installationer
- Uddannelse i anvendelse af dit udstyr
Skab tryghed med en serviceaftale
Sporbar kalibrering og fast vedligeholdelsesservice – ofte er det nøglen til de sikre resultater og god sporbarhed
I takt med at mange firmaer og laboratorier kvalitetssikrer deres virksomheder, mærker vi en øget forespørgsel fra kunder på fast vedligeholdelsesservice og kalibrering.
Mange kunder vælger derfor at tegne en fast serviceaftale, således Ninolab overtager ansvaret for at det bestilte arbejde bliver udført rettidigt hvert år.
Vi tilbyder forskellige niveauer af serviceaftaler på alle de produkter vi sælger. Servicearbejdet udføres typisk on-site hos dig, eller på vores værksted.
Tegn en fast serviceaftale på dit udstyr – så opnår du en række fordele:
- Fast pris – Billigere end ved alm. udkald
- Samlerabatter ved flere enheder
- Næste service – Det husker vi for dig
- Opprioriteret support
- Fuld historik på de udførte opgaver
Kontakt os – hør mere, og få et uforpligtende oplæg til en serviceaftale som passer dig.
Kalibreringen udføres af uddannede teknikere trænet efter producentens anvisninger. De måleinstrumenter der anvendes, er kalibrerede med sporbarhed til nationale og internationale standarder – dokumentation udleveres om ønsket.
Efter kalibrering, service eller reparation modtager du et kalibreringscertifikat og/eller en servicerapport.
Kvalificering IQ/OQ
Installationskvalificering (IQ)
IQ udføres typisk når det købte udstyr har gennemgået FAT (factory acceptens test) og SAT (site acceptens tests), finjusteringen er gjort og udstyret er leveret til slutbrugeren klar til kvalificering. Man ser hvordan udstyret er installeret med tilslutninger som el, pneumatik, hydraulik, vacuum, gas m.m., den leverede dokumentation såsom reservedelslister, materialecertifikater, konformitetscertifikater osv. IQ er den første udstyrskontrol og beror alene på installationen.
Funktionskvalificering (OQ)
OQ gennemføres når IQ er færdig og rapporteret. Her testes hvordan udstyret praktisk fungerer. Man ser hvordan udstyrets funktioner lever op til de funktionskrav der stilles. OQ er en slags test af funktionen på udstyret. Ved udformningen af OQ testrapporten beskrives de kritiske komponenter og processen, samt endelig tests, udstyrets kravsspecifikationer og generelle performance.
Kalibrering
Kalibrering af et instrument består i at fastsætte afvigelser i måleværdier mellem instrumentet og en sporbar normal.
Justering er at indstille instrumentet så det viser så præcist som muligt. Derefter udføres en kalibrering der fastsætter den resterende afvigelse. Ninolab tilbyder kalibrering & justering af forskelligt udstyr.
Kalibreringen udføres med sporbarhed til danske og internationale standarder. Efter endt kalibreringen udfærdiges et underskrevet kalibreringscertifikat. Certifikatet indeholder oplysninger om instrumentet, metode, sporbarhed og kalibreringsresultater. Arbejdet indeholder udover kalibrering også en funktionstest.
Bred erfaring og stor variation
Vidste du vi tilbyder service af meget forskelligt udstyr ? – Spørg os for vi er klar til at hjælpe med eksempelvis og sikkert meget mere:
- Laf-bænke, Laf-tage og filtertest
- Frysere- specielt -80°C & Cryo-frysere (LN2)
- Centrifuger
- CO2-inkubatorer
- Klimaskabe & Varmeskabe
- Autoklaver
- Retsch-produkter & ovne
Søg hjælp
Bestil service
Udfyld formularen her og så kontakter vi dig!